annedammen

I går var jeg en tur på Strassen i Istedgade for lidt hurtig cafémad inden en fest. Jeg har tidligere spist på Strassen, og det har været udmærket. Det var det ikke længere! Jeg fik en burger, som var på grænsen af, hvad man kan kategorisere som en burger - og i virkeligheden også på grænsen af, hvad man kan kategoriesere som mad! Brøddet var af den tørre, industrifabrikerede slags, bøffen var kompakt, næsten rå indeni og frikadelleagtig i smagen. De medfølgende kartofler kedelige. Det er virkelig gået ned af bakke for Strassen, der ellers var et hyggeligt sted tidligere.

Det fik mig til at tænke: hvor svært kan det være at lave en god burger? Og hvorfor er der så mange caféer, der er ligeglade med kokkehåndværket og serverer aldeles lousy mad? Er cafebranchen for presset - eller er kunderne bare ligeglade? Findes den gode caféburger stadig?

Jeg undrer mig over, at ‘caféseringen´af Københavns bydele er begrænset til udvalgte, klart definerede hippe kvarterer. Hver gang, der åbner en ny café eller bar, er der 99 % sandsynlighed for, at det er på Vesterbro, Østerbro, Indre by eller Indre Nørrebro. Jeg bor selv på Ydre Nørrebro, og der er langt mellem cafeerne og endnu længere mellem barerne. Det burde da få nogle caféentreprenører til at øjne en god forretning, for her er jo masser af mennesker inden for café- og barmålgruppen.

Er det bare nemmere at åbne en café i lokaler, hvor der før lå…en café? Er det fordi, alle café- og barejere selv bor på Vesterbro og Østerbro? Eller tør de bare ikke bevæge sig ind på nye markeder?

Kan nogen forklare mig, hvorfor vendingen “Det er ikke godt at vide” er så udbredt at bruge om noget, som lige præcis ER godt at vide? F.eks: “Hvor langt mon der er til Berlin?”. “Ja, det er ikke godt at vide..”. JO, det er!