Polenta Look-a-like: Burns og Bertel
Oct 15

Debatten om Nørrebroparken, der skal bruges som Metrobyggeplads, kører videre. I medierne i hvert fald - for politikerne hører man ikke meget til. Jeg var med til høringsmødet i september, hvor folk fra Metroselskabet + nogle politikere forsøgte at svare på spørgsmål om byggeriet. Jeg synes nu mest det belyste kommunalpolitkernes manglende professionalisme. De havde virkelig ikke mange svar at komme med. I forhold til at kigge på alternativer til Nørrebroparken, så var det tydeligt, at det ikke var der, de havde brugt deres tid. Øv!

Men heldigvis har aviserne været gode til at tage emnet op i den seneste tid. Politiken har skrevet et par artikler, der stiller lidt spørgsmåltegn ved den klassiske høringsproces - som reelt ikke giver borgerne ret meget håb om indflydelse. Og på NyDebat kan man læse høringsvaret fra borgergruppen “Nørrebroparken er urørlig”.

Personligt tvivler jeg på, at politikerne vil ændre noget som helst (selv om jeg håber..) - men om ikke andet håber jeg, at sagen om Nørrebroparken kan være med til at udstille høringsprocesser som udemokratiske skinmanøvrer. Hvis demokrati er et mål, så inddrag borgerne på et tidspunkt i processen, hvor de reelt har mulighed for at få indflydelse. Alt andet er spild af både borgernes og politkernes tid.

Og så må jeg lige tilføje dette link. Skal vi gætte på, at Bondam ikke bor med udsigt ud over Nørrebroparken?

C

One Response to “Nørrebroparken - og politisk tavshed”

  1. grethe Says:

    Ja det er rigtig ærgeligt at Nørrebroparken skal være byggeplads, især nu da den er renoveret. Jeg giver dig ret i at høringer kun skal sættes i værk, hvis politikerne er klar til at overveje svarene og forsøge at bringe dem ind i projektet og dermed ende med et bedre projekt, hvor befolkningen er mere tilfreds. Alle bliver aldrig fuldstændig enig og tilfreds. - En anden ting der er vigtigt er at komme med forslag til hvordan projektet også kunne blive - i dette tilfælde hvor kunne det være en bedre at lægge byggepladsen.

    Faktisk synes jeg at Varde kommune har været god til at inddrage borgernes synspunkter i forskellige sammenhænge. F.eks. har der på det sidste været stor debat om ældreområdet, med ældreboliger, plejeboliger og centre for bl. a. alkoholikere. - Jeg synes mange af forslagene fra borgerne har været i spil i de ændringer der er lavet før den endelige vedtagelse, som jo så altså er i høring igen. - Naturligvis er der fortsat nogen der er utilfredse. Det kan nok ikke undgås.

Din kommentar