I går var jeg en tur på Strassen i Istedgade for lidt hurtig cafémad inden en fest. Jeg har tidligere spist på Strassen, og det har været udmærket. Det var det ikke længere! Jeg fik en burger, som var på grænsen af, hvad man kan kategorisere som en burger - og i virkeligheden også på grænsen af, hvad man kan kategoriesere som mad! Brøddet var af den tørre, industrifabrikerede slags, bøffen var kompakt, næsten rå indeni og frikadelleagtig i smagen. De medfølgende kartofler kedelige. Det er virkelig gået ned af bakke for Strassen, der ellers var et hyggeligt sted tidligere.
Det fik mig til at tænke: hvor svært kan det være at lave en god burger? Og hvorfor er der så mange caféer, der er ligeglade med kokkehåndværket og serverer aldeles lousy mad? Er cafebranchen for presset - eller er kunderne bare ligeglade? Findes den gode caféburger stadig?
Kommentarer