annedammen

Jeg så den så vidt vides den eneste dobbelt feature med Tarantinos Death Proof og Rodriguez’s Planet Terror i går. Det var absolut fantastisk filmunderholdning! Begge film er en slags moderne spins over 70′ernes amerikanske B-film - deraf navnet Grindhouse, som var de biografer, der specialiserede sig i B-film.

Death Proof var klart den fedeste film - en moderne udgave af en klassisk “slasher”-film, dog hedder morderen her Stuntman Mike og hans våben er hans stunt-pimpede bil, som er “death proof”. Der er fantastisk Tarantino-dialog og de vildeste biljagter - alt sammen skruet sammen med gennemført stilistisk hånd, flotte farver - og naturligvis et herligt soundtrack, som jeg nu må eje!

Planet Terror er en klassisk splatterfilm med zombier og masser af teaterblod. Der var nogle gode grin og en et-benet heltinde, men splattere har nu aldrig helt været min genre. Men selvfølgelig en masse filmreferencer, kikset B-films dialog og god musik.

De bør ses!

Lørdag aften bød på et fantastisk arrangement under cph:dox, nemlig Dox on water. Det var en blanding mellem event, performance og lyddokumentar. Vi blev samlet op i Nyhavn af det gode skib Bjørnsholm og stod til søs med Skipper Finn ved roret. Vi sejlede ud i den mørke københavnske havn, mens vi hørte en radiodokumentar fra P1’s Ultralyd, der handlede om en mand, der bygger ubåde. En fascinerende fortælling om Peter Madsen, der har fravalgt alle livets sædvanlige rammer og fastlagte stier til fordel for en karriere som ubådsbygger! Da dokumentaren var færdig blev vi gennet ud på dækket, hvor et spotlys afslørede dokumentarens hovedperson komme sejlende i sin 10 meter lange ubåd! Det var den mest syrede oplevelse!! Så sejlede vi videre ud til de gamle B&W bygninger på Holmen, og gik i land. En lille gåtur blandt de mørke, forladte industribygninger førte os hen til Peter Madsens ubådsværksted, hvor ubåden fra før nu var kommet på land og kunne besigtiges. Inde i hallen kunne vi se hans nye projekt - en endnu større ubåd, der med tiden skal ned på mindst 100 meter!
Tilbage på skibet hørte vi endnu en lyddokumentar om vand i alle afskygninger og bagefter blev der serveret skibberlabskovs, mens Kissers Sømandsorkester spillede op til en vuggende armkrog på harmonika og banjo. Aftenen sluttede med afterparty i Turbinehallerne, hvor der var strandvaskere, ubådsmusik og sømandssjusser. Et fantastisk arrangement. Jeg kan kun anbefale alle at holde øje med næste års afslutning på trilogien, når den står på Dox on Wings!

Søndag var der endnu et Uortodox arrangement, nemlig Kommunale Beats. Det var en undersøgende ekskursion til Ishøj Kommune, hvor vi skulle prøve at opspore det kommunale fællesskab. Kommunens ansatte var der og tog imod, svarede på kommunale spørgsmål og holdt foredrag om blandt andet Selvangivelsen og Strukturreformen. I kontorene var der lydinstallationer med gamle OBS spots, lyd og billeder fra byrådsmøder, kantinemad og DJ’s og en masse andet godt. Endnu et super arrangement, der gjorde mig en del klogere på vores alle sammens kommune.

Så er der snart cph:dox - Københavns egen dokumentarfilmfestival. Der er mange spændende film, og så er der to uortodoxe arrangementer på lørdag og søndag, som jeg helt sikkert skal med til: Dox on water og Kommunale Beats. Det er lyd, virkelighed, skibberlabskovs, strukturreform, oplevelser og fortællinger i skøn blanding under uortodoxe forhold. Tjek dox ud her.

Forleden var jeg i biografen og se Livet er et mirakel - en skør film om krig og kærlighed af serberen Emir Kusturica. Scenen er optakten til krigen på Balkan, og filmen er garneret med vanvittige optrin (til tider lidt for lagkagekomiske!) og endnu mere vanvittig ‘umba-umba’ musik! Desværre for oplevelsen sad jeg ved siden af et galt kvindemenneske, der åbenbart ikke havde forstået, at en konstant kommentering af begivenhederne er noget, der er forbeholdt de mere private filmseningssituationer i egen stue! Hun kunne ganske enkelt ikke holde kæft! Når hun ikke højlydt kommenterede filmen eller skraldgrinede som et æsel, gjorde hun alligevel opmærksom på sig selv med sin skærende gauloise-hoste! “Hooooostt, hoost - HAHAAHAA…. Naj, se lige katten!” Film skal ses i biografen, ja - men nogen burde måske blive hjemme! (bitter, hvem mig?? Nej, nej!!)

Jeg var i biffen og se Crash i går. Det var en rigtig god film. Jeg vidste ellers ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da Sandra Bullock er med - hun er ikke lige en jeg husker fra mindeværdige øjeblikke. Men hun spillede en mindre rolle, som stort set alle skuespillerne gjorde, da det er en mosaik af forskellige historier, man følger på skift. Den røde tråd er racisme og angst, og der er nogle gode pointer i mellem. Til slut bindes alle trådene sammen en en nydelig lille sløjfe, som nok ikke ville have lidt under et par enkelte ’strittere’. Det kan godt blive en anelse urealistisk, når alle historierne pludselig hænger sammen. Men overall er det nu er god og ret gribende film. Den berørte mig - og det er nu det vigtigste formål med historier.

Fredag var Mille og jeg inde og se Million dollar baby. Det var en fin film - det er jo Hollywood, men en af de bedre af slagsen. Hvis man godt kan lide Clinten og hans film - som jeg - så er den jo et must. Hillary Swanks giver en fantastisk præstation som trailor trash going boxing, og forholdet mellem de to bliver i løbet af filmen så rørende, at jeg måtte fælde indtil flere tårer. Slutningen overraskede ikke, men jeg gik alligevel ganske berørt ud af biografen. Har du set den?